Høstgudstjeneste

Invitation til høstgudstjeneste i Sæby Baptistkirke

 

Søndag, den 22. september 2024 kl. 10.00

 

Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.

Det er en glæde at vi igen kan fejre, at høsten er i hus. I år får vi besøg af Karin Færløv Christensen og Alice Bak til høstgudstjenesten, velkommen skal I være!

Vi har meget at glædes over og være taknemmelige for. Ikke mindst vores nye kirke der snart er klar til brug på Sæbygårdvej 13. Mens selve byggeriet er finansieret, så har vi stadig brug for penge til inventaret.

I forbindelse med høstgudstjenesten vil der også i år blive indsamlet en ”høstoffergave”, som i år vil gå til vores inventarkonto i Spar Nord Bank, konto 9006-1300365740.

Du kan overføre offergaven direkte til Spar Nord Bank, eller du kan overføre via mobilepay til #29312. Husk at påføre evt. bidragsnummer for at få fradrag for gaven, samt teksten “Høstoffer”.

Og ellers, så er der også mulighed for at give en kontant gave ved høstgudstjenesten. 
Har du behov for at kende dit bidrag til menigheden indtil 31/8 2024, eller få udleveret en ”høstoffer-kuvert”, bedes du kontakte Alice Jacobsen på e-mail: sej@dbs.dk eller telefon 2274 9837.

Efter gudstjenesten serveres kaffe med ”æblelækkerier”.

De kærligste hilsner menighedsrådet

Find Sæby Baptistkirke